BRITTA KLITGAARD BLOG
I dag, mandag den 21. marts, er det World Poetry Day. Jeg fejrer det med et lille digt af den tysk-jødiske digter Yehuda Amichai (fra digtsamlingen "En stille glæde", 2002)
Det sted hvor vi har ret
På det sted hvor vi har ret
vil forårets blomster aldrig gro.
Det sted, hvor vi har ret
er stampet og hårdt som en gårdsplads.
Men tvivl og kærlighed gør verden sprød
som muldvarpeskud, som pløjejord.
Og der vil altid høres en hvisken
omkring det hus, der blev lagt øde.
Når stormen slår mod land, og bølgen rammer
med ubønhørlig kraft, og frygten lammer
- Hvem møder op med blottet hjerte, åben?
Hvem stiller sig på molen uden våben?
Midt i de kampe, som skal vælges, kæmpes
- når ødelæggelse og vold skal bremses -
kan modet da slå rod i sårbarheden?
Kan styrken vokse ud af tro på freden? /BK 2022