7. december

Hun vågner, mens det er mørkt. Hun kan høre Oles velkendte, regelmæssige snorken.  Hun prøver at fokusere på vækkeurets visere. Klokken er fem minutter i seks. Det er umuligt at sove videre. Hun står op og stikker fødderne i hjemmeskoene, går ud i køkkenet og sætter kaffe over. Døren til børneværelset står på klem; hun går hen og kigger gennem sprækken. Mørke. Men over sengen et lille lys. Hun kan ikke huske, at hun har tændt vågelampen; det er længe siden, at hun holdt op med det. I køkkenet ligger Oles taske og bilnøgler klar på bordet. En af hans hverdagsrutiner. Bare ikke om lørdagen. Hun går ud til hoveddøren og henter morgenavisen, som sidder i brevsprækken. På dørmåtten står Mikkels små grønne gummistøvler. De skal ikke stå der. Hun sætter dem på plads. Så går hun ind i køkkenet og hælder kaffe i en kop. Sætter sig ved bordet og slår op i avisen. Lørdag den 7. december 2013. Idag er det præcis 5 år siden, Ole kørte galt, da han skulle aflevere Mikkel i børnehaven. En frostklar morgen, hvor alt blev anderledes. Hvor ingen af dem kom hjem. Ihvertfald ikke lige med det samme. Der lyder skridt i soveværelset.