21. december

Der var så dejligt ude i provinsen. Sneen dalede, og mekanikerens kone ventede børn og børnebørn hjem til jul. Siden hun gik på efterløn i oktober, havde travlheden med at forberede højtiden være stor. Hun havde købt en støvsuger, der som en tro undersåt skulle tjene under rengøringen. Ikke én af de nymodens robotstøvsugere, men en god gammeldags med slange, rør og flere forskellige mundstykker. At få skiftet mundstykke var for støvsugeren den rene luksus - næsten som et nyt gebis eller som en brille til enhver lejlighed. Den holdt særligt af det lille, tætte stykke, som var velegnet til møbler og mindre tæpper. Aldrig følte støvsugeren sig så effektiv, som når den gled afsted, hvor pladsen var trang og sugede stoffet grundigt. "Det gælder om at have noget at stå imod med", brummede den. Den vidste, at der rundt om i verden var mange, som ikke kunne spise sig mæt til jul, og om det så blot var mekanikerens lommeuld eller krummer fra småkagerne til aftenkaffen, tog den for sig af retterne. Nu havde støvsugeren særligt fået kig på det korsstingsbroderede tæppe under juletræet. Skønt det stod i en fod med vand, dryssede det dagligt en smule grannåle på tæppet, og støvsugeren tænkte, at ville være en lækkerbisken at gå ombord i. Det var ikke tæppets fine broderi, der tiltrak og gjorde den ganske forelsket. Nej, den vidste bedre end at tage efter udseendet. Det var alle de tørre, grøngule nåle, som havde sat sig fast i broderiet. Den længtes efter at fare hen over dem, men der var blot dét, at tæppet undslog sig. Når den nærmede sig på frierfødder og pænt sagde: "God dag, lille frøken tæppe!", ja, da var det, som om tæppet rødmede og trak sig tilbage. Den havde endda hørt det hviske: "Ikke mig, åh nej, tag hellere en anden." På selve juleaftensdag satte mekanikerens kone endnu engang ledningen i stikkontakten og trak støvsugeren med sig ind i stadsestuen, hvor træet stod. "Endelig", tænkte den. "Nu skal det være." Stor var dens ærgrelse, da den så, at juletræstæppet var belagt med gaver og ganske skjult under dem. Den var endegyldigt kommet for sent! "Tag mig i stedet!" flirtede tæppet under sofabordet, og støvsugeren tog til takke med krummerne fra aftenkaffen. "Ak ja, hvis ikke man kan få den, man vil have, må man vel tage den, man kan få", sukkede den og bøvsede, så der stod et lyn ud af stikkontakten. Forskrækket slukkede konen for den og gemte den af vejen. Nu måtte det være nok med al den rengøring.