10. december

Hun havde snart ikke flere kræfter i armene. Om lidt var det slut. Hun gjorde et sidste desperat forsøg på at hægte spændet fast i bæltet. Men vinden tog i linen, så hun svingede frem og tilbage, mens helkopteren fløj ind over byen; væk fra det brændende tag. Under hende sås bittesmå huse, veje og biler. Over hende var lyden af propellen. Hænderne gled, hun mistede taget og faldt. Faldt og faldt, indtil hun landede i sin seng. Det var morgen.